Op af skole-stolen

Sidste gang snakkede jeg om meningsfyldte aktiviteter, og om hvordan man I det små, og inden for rammerne af fælles mål, godt kan arbejde med at gøre arbejdet mere meningsfyldt for ungerne. I en anden boldgade, hvor man måske ikke så meget gør stoffet mere meningsfyldt for dem, vil jeg her snakke om at gå udenfor og bruge kroppen til at arbejde.


Det er veldokumenteret at man lærer bedre hvis man bevæger sig samtidig, og det er også en af tankerne bag f.eks. Cooperative Learning, at man mindst en gang i mellem skal op og gå for at kunne huske hvad man har lært. Det er en fejl kun at tænke at det er hjernen der husker ting. Kroppen husker også, hvilket er helt tydeligt når man f.eks tænker på sin egen reaktion når man rører noget varmt e.l. Så reagerer kroppen helt ad sig selv, uden at man når at tænke noget som helst.

Således er det også med det faglige i skolen, som denne artikel bl.a. handler om www.folkeskolen.dk/44369/kroppen-husker-matematikken. Når man laver matematik med kroppen, så sidder det bedre fast bagefter. Basta. Andre steder er det dokumenteret at eleverne klarer sig bedre i de boglige områder, hvis de har haft mere idræt (navnligt drenge åbenbart www.b.dk/nationalt/skemalagt-idraet-giver-klogere-drenge), eller (endnu bedre) hvis læringen er foregået i en forståelse af at kroppen og hjernen hænger sammen, og helst skal behandles således (www.folkeskolen.dk/39912/mere-krop-i-skolen)

Jeg vil her give et par eksempler på måder jeg har arbejdet med dette:

Matematik

Tre-cifrede tal

Her på disse billeder er børnene i gang med at lave trecifrede tal.  

Der er tegnet tre cirkler, 1'ere, 10'ere og 100'ere, og så nævnes på skift et tal (kan f.eks. være at eleverne på forhånd har lavet sedler med tallene, som er lagt i en kasse), og eleverne fordeler sig ud i cirklerne, så det passer med tallet.

På den måde er vi både aktive, kommer udenfor, får gang i blodcirkulationen osv, samtidig med at det at lære om tre-cifrede tal bliver lært med kroppen, så eleverne får flere billeder på når de senere skal arbejde med emnet f.eks. i matematikbogen.

Plus og minus 

I et forløb med fokus på addition og subtraktion, lavede jeg engang klassen om til en købmandsbutik. Eleverne havde hjemmefra taget diverse tom emballage med, og der var kommet rigeligt skal jeg hilse og sige. Det var i øvrigt en stor fordel, for så kunne vi bruge det i en masse andre sammenhænge, bl.a til at regne kalorier i et tværfagligt for med natur-teknik og matematik. 

Der er forskellige måder at håndtere sådan en købmandsbutik på. Jeg gav eleverne opgaver med plus og minus undervejs, som de skulle løse med eksempler fra butikken, men en måske bedre måde ville være at lade dem regne omsætning, overskud osv. Det var i hvert fald sjovt, og gav en aktiv og meget motiverende ramme at lære i. Det gav også muligheden for at komme rundt og hjælpe med det matematikfaglige, når elever f.eks. skal regne ud hvad de skal give tilbage, når nogle har købt noget. 

Spil og leg

At lægge sammen kan også øves ved at spille matematik-bowling. Her er regler og instruktion til det: Matematik Bowling, og det bringer os videre til emnet spil og leg. Diverse lege kan nemlig være gode til at træne forskellige ting, og jeg har især én leg, frugtsalat, som jeg har brugt i mange sammenhænge. Den går ud på at man sidder i en rundkreds, med en stol mindre en antallet af deltagere, og i sin oprindelige udgave får alle navnet på en frugt, sådan at nogle f.eks. er bananer, nogle er æbler og nogle er pærer. Så siger en (f.eks. læreren) "pærer", og så skal alle pærerne bytte plads. Da der er en stol for lidt, vil én person mangle en plads, og denne siger den næste frugt, osv. Men hvis man f.eks. erstatter frugterne med tillægsord, navneord og udsagnsord, og så beder den i midten om at sige et ord der tilhører en af de tre ordklasser, så har man lige pludselig en sjov leg, med masser af energi i, hvor man samtidig får øvet sig på ordklasser. Man kan også sige et regnestykke, og så er alle enten lige eller ulige tal, og så skal man finde en ny plads, hvis resultatet af regnestykket passer til det man er. Og således kan man blive ved med at finde på indhold til legen. Og den er ikke kun god til de små. Jeg har leget den med 9. klasser også, og de var helt flade af grin, og efterspurgte den igen senere.

Op af skole-stolen og lav opgaver

En af mine kollegaer har lavet dette ark med opgaver der kræver at man bevæger sig rundt på skolen. De er lavet til Hedehusene Skole, men skulle nemt kunne oversættes til jeres skole: Matematik på gåben.  Det er ligeledes helt oplagt at tælle skridt på gangene, måle cirkler på fodboldbanen, finde svære ord på skolens skilte og finde ud af hvad de betyder, gå ned i byen og interviewe folk osv osv. 

I en lidt anden boldgade, hvor man måske ikke får rørt sig så meget, men hvor man stadig arbejder med det faglige, på en anderledes og sjov måde, er kort- og terningsspil. Her er nogle spilleregler til fire forskellige spil: 31, 500, Meyer og Tænkeboks

Til sidst vil jeg lige vise ham her, Dale Le Fevre, som tilbyder en masse spil og lege, som alle er samarbejdspræget, og som alle involverer bevægelse. Tjek hans site inewgames.com, tilmeld nyhedsbrevet, og få fluks gode ideer til lege, bl.a. en leg der arbejder med biord, og som ser virkelig sjov ud.

Rigtig god fornøjelse

 med at få sved på panden i undervisningen.

 Det betaler sig



Kontakt mig hvis du eller dit team har brug for ideer til at få mere bevægelse i undervisningen. Da jeg er jobsøgende stiller jeg gerne op uden beregning, så vi kan hjælpes ad med at gøre det hele endnu bedre

Hvad pokker er meningen?

Jeg har talt meget om manglen på meningsfyldte aktiviteter i skolen, bl.a. i forhold til Daniel Pinks tre betingelser for motivation, "autonomi, mastery and purpose", og dette indlæg vil handle om hvad man så gør ved det.

Det at skabe meningsfuld undervisning kan nemlig være svært i den danske folkeskole, da vi er underlagt nogle i folketinget besluttede rammer, som ikke altid rammer lige ned i det den enkelte skoleelev nødvendigvis oplever som meningsfyldt. Jeg vil kæmpe til jeg stiller træskoene for at vi får ændret det, men indtil da står man jo som lærer i en virkelighed der kræver at man virkelig tænker sig godt om. Og på dette sted, lige nu og her, vil jeg give vise nogle eksempler på hvad man kan gøre, så undervisningen føles mere nærværende for ungerne.

Statistik i 3. klasse

Efter 3. klasse skal eleverne ifølge fælles mål kunne indsamle, ordne og behandle data i arbejdet med statistik og sandsynlighed 1 Hvordan gør man det til en interessant og levende aktivitet for ungerne? Jo, jeg har flere gange gjort det, at jeg har bedt dem om at beslutte sig for at undersøge et eller andet ved deres klassekammerater, f.eks. hvor mange lommepenge de får, hvad deres yndlingsfag er, eller noget helt tredje. Når de så har indsamlet data fra kammeraterne, laver de et søjlediagram på et stykke A3 papir, som de fremlægger til klassen. Hvis man vil gå videre kan man evt. også undersøge naboklassen, og så sammenligne resultaterne der. 

Denne aktivitet har som bonus, at børnene producerer viden der ikke bare er interessant for de fleste, med som oven i købet kan være med til at åbne deres øjne for de forskellige levevilkår der eksisterer i en helt almindelig klasse.

Dansk

Gør som jeg, lav en blog. Ungerne skriver en hel masse i løbet af et skoleliv, men det meste af det har kun én adressat, nemlig læreren, og når det er afleveret og rettet, så ryger det i en mappe og samler støv, eller direkte i skralderen. Mange arbejder med portefølje, og det gode ved det, er at det producerede materiale fortsat har en betydning, men det er stadig i en meget begrænset form, nemlig som en evaluering af om eleven har lært det denne skal. 

Fælles mål for dansk ovenfor er som skræddersyet til at blogge, lige bortset fra, at der mangler et helt almindeligt mål for noget skriftligt, nemlig at det har et bredere målgruppe. At nogen gider at læse det, og at det har betydning for andre end skolens aktører. F.eks. skrives der masser af gode historier i folkeskolen. Mange elever har en helt specifik humor, som er unik for aldersgruppen, men stort set al litteratur er skrevet af voksne, og en blog med elevens eller klassens gode historier kunne være rigtig fedt for andre at læse. Jeg tror også at andre børn vil synes at det er sjovt at læse historier skrevet af børn, og at der kan ligge en stor motivation i at læse noget som ens søskende eller venner har skrevet. Et eksempel på noget sådant kan ses her: skolehistorier.blogspot.dk/, og det er faktisk en god historie, som har noget af det der særlige børnesprog, som jeg mener er  helt unikt, og meget læseværdigt. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at vide hvad der skete med pigen senere. Meget uhyggeligt

Og en blog er så nem at lave. Så nem så det næsten fremstår sværere at klø sig bagi. Der er flere muligheder, men hvis vi holder os til dette sted (blogger.com), så kræver det blot en google-konto, som det tager maks fem minutter at lave:

Når det er klaret, så er det næste skridt næsten endnu mere simpelt:

Og så er det bare om at komme igang

Som jeg har vist her: skolesnak.blogspot.dk/2012/02/fernisering-srg-selv-for-cocktails-og.html, så kan en blog også bruges til at vise billeder og andre billedkunst projekter frem, så det igen har relevans for andre end blot eleverne og læreren. Og i et fag som samfundsfag, er det helt oplagt at lade eleverne fremføre deres synspunkter i en blog, omhandlende et eller andet emne, sådan som denne blog jo også er et eksempel på.

Musik

Hvad sker der med den musik der skabes i skolens musiklokale. Jo, ofte bliver den derinde. Det er dejligt at høre resultatet af øvelserne til skolens årlige julekoncert, hvis man har sådan en, eller i andre sammenhænge hvor der spilles musik på skolen. Og hvis forældre og andre er inviterede til at høre med, så er vi ved noget der giver rigtig god mening.

Men hvorfor vente til det? Med myspace er det nemt at lægge musik ud på nettet, som jeg og en anden lærer gjorde sidste år i forbindelse med en fordybelsesuge i musiklokalet. Resultatet kan høres her, og jeg skal love for at koncentrationen røg helt op i loftet, når der blev indspillet. Jeg brugte blot min telefons optage program, og overførte filerne til min myspace konto. Det var meget nemt. Og resultatet kan høres her: dk.myspace.com/576332831

I et længere musik forløb kan det  f.eks. også bruges til at følge udviklingen af en sang, og til at eleverne hører at de bliver bedre. Man kan selvfølgelig også vælge at vente med at lægge det ud, til man synes kvaliteten er helt i top. Men pointen her er at eleverne oplever det som mere meningsfyldt, når de producerer noget der slippes ud i det offentlige rum.  Og igen, det er ikke svært at komme igang:

Jeg håber at disse helt konkrete ideer kan bruges til at gøre undervisningen mere meningsfyldt, og hvis du/I har brug for flere, evt. i forbindelse med planlægningen af næste skoleår, så skriv eller ring til mig, så er der gode gratis ideer på vej næsten med det samme. Go' fornøjelse

1 www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Matematik/Trinmaal-for-faget-matematik-efter-3-klasse/Matematiske-emner

Et godt tilbud

Ja, jeg er kommet i den situation at jeg leder efter et nyt arbejde, og derfor vil jeg for at gøre lidt reklame for mig selv, tilbyde at komme ud og arrangere en eftermiddag eller aften, med undervisning i en af de ting jeg ved noget om. Det kan enten være i Cooperative Learning, konflikthåndtering, hvordan I får nogle bedre møder, klassemøder, eller hvad I nu kunne være interesseret i. Indtil min jobsøgning har båret frugt, skal det ikke koste jer noget som helst. Så det er nu I har chancen.

Jeg vil bruge dette indlæg til at fortælle lidt om mig selv, så I der måtte være interesseret kan danne jer et indtryk af mig inden vi forhåbentlig mødes:

Som person er jeg meget iderig, har et stort overblik og forholder mig altid anerkendende og nysgerrigt til der jeg møder. Det passer dels til mine værdier, og det fodaftryk jeg gerne vil sætte på verden, og så har jeg fundet at det har en stor og meget positiv indvirkning til kollegaer, børn, forældre o.a. Således har jeg været med til at nedbringe antallet af magtanvendelser, har bidraget til en mere anerkendende måde at se på og tale med børn, bygget hundredvis af gode relationer, og har generelt været rigtig god til at samarbejde med alle skolens parter.

Jeg har derudover en række værktøjer i rygsækken, f.eks. er jeg certificeret Cooperative Learning underviser, har et indgående kendskab til klassemøder, samt har praktiseret Samarbejdsbaseret Problemløsning, som en anerkendende måde at håndtere problemskabende adfærd hos børn.

Her følger et forkortet CV, så I kan se lidt mere om hvem jeg er, og hvad jeg kan tilbyde. Håber at høre fra
jer snart. Hvis I er interesseret kan I skrive på pdam@ruc.dk eller ringe på 25374929

Mange venlige hilsener,
Peter Dam

Kompetencer, helt kort

Ideskabelse, problemløsning, det at kunne tænke uden for boksen og ANERKENDELSE!

Erfaring

Lærer på Hedehusene Skole

April 2008 - nu

Udover min egen undervisning (som primært har været i dansk, matematik, engelsk, idræt og naturfag)
hjælper jeg elever og lærere med at løse problemer i klassen. Jeg bruger forskellige metoder, såsom Ross
Greenes "Samarbejdsbaseret Problemløsning", Spencer Kagan og Johnson & Johnson's "Cooperative
Learning", som jeg er certificeret underviser i efter at have færdiggjort kurset "Leadership in Cooperative
Learning" af og med Roger and David Johnson. Jeg bruger også Helle Høibys anti-mobbe værktøjer, især
"klassemødet", som jeg har meget gode erfaringer med, samt meget mere.

Lærer på Fjordskolen, Vestre Hedevej Afd.

August 2006 - April 2008
Arbejdede med normaltbegavede børn med svære opmærksomhedsforstyrrelser, såsom ADHD, autisme, tidlig skade o.l. Her udviklede jeg især min evne til at reflektere over børnenes behov, det at kunne læse deres adfærd som deres måde at vise hvad de har brug for på, samt evnen til at håndtere konflikter uden selv at blive smittet af den affekt børnene nogle gange kommer i (low-arousal konflikthåndtering)

Pædagogmedhjælper på Fritidshjemmet Bjerget, Hvidovre

November 2003 - Juli 2006
Arbejdede bl.a. med børn med alkoholskade og diabetes

Lærervikar på Risbjergskolen, Hvidovre

August 2003 - Juni 2006
Arbejdede med alle skolens klasser, fra 0. til 10., i vikariater strækkende fra en enkelt lektion, til ca seks
måneder. Her fandt jeg en stor forskel på indstillingen til skolen og niveauet af uro, hvad der gav mig ideen til
mit speciale.

Certificeringer

Foundation of Cooperative Learning (Johnson & Johnson)

Cooperative Learning Institute Oktober 2010

Leadership in Cooperative Learning (Johnson & Johnson)

Cooperative Learning Institute (Johnson & Johnson) Oktober 2011

Uddannelse

Høje-Tåstrup Kommune

Dynamisk Inspirator, Cooperative Learning
Certificeret Cooperative Learning underviser (herunder to gange fire dages kursus med og af David og Roger Johnson)

KLEO

Projekt- og procesvejleder 2009 - 2011

Roskilde Universitetscenter

Cand. Scient. Soc, Filosofi og Socialvidenskab 1995 – 2007

Speciale: Uroens Kultur

Juni 2007

I specialet beskæftiger jeg mig med spørgsmålet om kulturteori kan hjælpe med at forstå problemer med uro i skolen. Og det kan den, selvom Edgar Scheins teori giver nogle problemer, som bedre løses indenfor
rammerne af Pierre Bourdieus begreber om habitus, felt, social kapital og symbolsk vold

I kan læse mere om mig på min LinkedIn profil: www.linkedin.com/pub/peter-dam/5/706/118 , og få gode ideer til møderne på bedremoder.blogspot.com

Go' fornøjelse, og forhåbentlig på gensyn