onsdag den 15. februar 2012

Apartheid i skolen?

I forrige århundrede var det gængs politik mange steder i verden, at dele befolkningen op i sorte og hvide. I Sydafrika måske mest tydeligt, men også i USAs sydstater, og mange andre steder. Billederne for mit indre blik handler om særlige spisesteder for sorte og hvide, busser, bænke osv, alle sammen adskilt. Og ofte af ringere kvalitet til de sorte.

Det har vi måske ikke haft så meget af i Danmark, men alligevel kender vi udemærket snakken om "dem og os", i skrivende stund oftest omhandlende etnisk danske vs ikke-etnisk danske borgere. Mange mener at det er et problem at der er så meget adskilthed mellem de forskellige etniske grupper i landet, og tanken om spisesteder, busser etc for hhv "sorte" og "hvide" forekommer formentlig ikke de fleste rare*.

Heller ikke i skolen laver vi disse opdelinger, selvom vi har skoler der i overvejende grad har enten etnisk danske eller ikke-danske elevsammensætninger. Dette er dog ikke "med vilje", og bl.a. i Albertslund og København har man forsøgt med forskellige mere eller mindre lovlige modeller, for at modvirke denne tendens.

Så dermed kan vi konkludere at elever i den danske folkeskole ikke bliver opdelt efter fuldstændig vilkårlige kriterier. Nej, desværre. For prøv at tænk lidt over det. Er der ikke områder særligt forbeholdt bestemte elevgrupper, vel at mærke områder der ikke har at gøre med faglige interesser eller kompetencer. Hvad med toilletterne? Gymnastiksalene? Jo, rigtigt gættet. Det er tilsyneladende helt legalt at skille børn ad efter køn. Ja, gud nåde og trøste dem der ikke gør det. Det er ikke smart at sætte en kvindelig lærer til at styre drengenes omklædningsrum, og vice versa. Men hvorfor har køn denne særstatus? Forestil dig et øjeblik at man har omklædningsrum for mørkhårede og lyshårede, og at man altid var nødt til at have en mørkhåret og en lyshåret idrætslærer for at kunne undervise i dette fag**. Meget mærkeligt!

Et andet meget mærkeligt eksempel er når de små holder fødselsdag derhjemme. Her er det ofte tilladt kun at invitere halvdelen af klassen med hjem, hvis man vel at mærke tager den del af klassen der deler køn med ens barn. Forestil jer at man i klasserådet havde vedtaget at man måtte invitere kun de etnisk-danske børn med hjem. Det var nok ikke gået stille af. Men hvorfor egentlig? Er det ikke mindst ligeså vilkårligt?

Der er andre eksempler på hvor det er tilladt og måske endda fremskyndes at skille kønnene ad, bl.a. når der leges i klassen (drengene mod pigerne) osv. Børnekanalen Ramasjang promoverer denne kønsadskillelse helt vildt, og sammenholdt med hvad man møder i samfundet i almindelighed, er det måske ikke så underligt at der praktiseres denne opdeling. Men er det ok?

* At det måske alligevel er blevet mere almindeligt at differentier på baggrund af etnicitet videner denne artikel om www.information.dk/240164


** En anden diskussion: hvorfor er det et problem at muslimer ikke vil vise sig nøgne overfor andre, når det samtidig skal respekteres at piger og drenge ikke vil vise sig nøgne overfor hinanden? Læs mere her


2 kommentarer:

  1. Meget relevant emne at tage op. Så lige at DLF indkalder til konference om ulighed, både kønsmæssigt og socioøkonomisk, etnisk, etc., men et af de slogans der var sat op i passende blå og lyserøde typer var "Kønsopdeling-ja tak!". Og så er lærernes holdning til køn i skolen understreget eller hvad?

    SvarSlet
  2. Ja, det er da bare så langt ude. Desværre typisk for den manglende refleksion der er så kendetegnende for denne profession

    SvarSlet